Om mors billeder


”Så vidt jeg kan huske, har min mor altid malet. Første gang, hun udstillede, var jeg endnu ikke født. Det var på Kunstnernes Påskeudstilling i 1952.


Hun har aldrig været i tvivl om, hvorvidt hun skulle male. Motiverne, farverne, fristelserne var der og måtte spiddes. Selvfølgelig kunne selve processen volde vanskeligheder, men mor er altid gået til opgaven med et stort mål af skråsikker selvbevidsthed.


Billederne blev linet op til bedømmelse foran den samlede familie. Der lugtede nymalet af olie og terpentin, en lugt, jeg stadig forbinder med min mor. Huset var fuldt af  mors ting. Sten og spændende træstykker blev slæbt hjem fra stranden og bemalet. Krukker fik øjne, mure blev ornamenteret og hund og børn og mand portrætteret.


Inspirationskilderne var mange. Der går linier til alle århundredeskiftets store ismer - ekspressionismen, impressionismen, symbolismen, men også til den abstrakte kunst. Mor har altid været optaget af kunstnernes udtryk og personlige skæbne og har skyet gold teoretiseren.


De tidligste billeder er naturalistiske og viser hendes håndelag. Men hun udviklede hurtigt en personlig streg, og med sit personlige syn på omverdenen skabte hun gennem årene sit eget maleriske univers.


Farverne er stærke og motiverne ofte udfordrende. Behagesyge lå ikke til mor. Hun havde et satirisk syn på det selvtilfredse borgerskab, som hun selv var opvokset i.


Mors verden er mangfoldig, på én gang farlig og skøn, men aldrig kedelig. Den er fyldt med stærkt følte landskaber og befolket med skorpioner, gangstere, ensomme mennesker, fisk, elskende par og middelaldervæsener - en forførende verden, hvis man går på udkig i den.”



Elisabeth Rask


(Mange af min mors efterladte billeder befinder sig nu hos mig)


Kate Nyborg