Profil

Elisabeth Rask

Profil:

Jeg er opvokset i en kunstinteresseret familie med en mor, der malede, og hvor alle ferier tilbragtes med studier af museer, kirkekunst og herregårde. Jeg har altid tegnet og har udført en del illustrationsopgaver, ofte af historisk karakter, men begyndte for alvor at male akvareller i Grønland i 1980-erne. Siden har jeg beskæftiget mig med mange teknikker og udstillet i forskellige sammenhænge. 

Jeg er uddannet som cand. mag i historie og musik fra Århus Universitet og bachelor i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Til daglig underviser jeg i billedkunst og historie på Vestfyns Gymnasium, som jeg kan cykle til fra mit hjem på landet blandt dyr og i smuk natur.

I tidens løb har jeg haft en række tillidsposter, bl. a. som formand for Gymnasielærernes forening for billedkunst og design (GLB&D), medlem af Fyns Amts Kunstfond og medlem af Assens Kunstråd.

Jeg er medlem af Fyns Grafiske Værksted i Odense og foreningen PABiAK (Professionelt Arbejdende Billedkunstnere i Assens Kommune)


Elisabeth Rask - Bodebjergvej 31 - 5620 Glamsbjerg - Danmark - tlf: 21743135 - email: er@vestfyns-gym.dk